Finansministeriet yder tilskud til friplads til alle friskoler og private grundskoler.

 

Fripladstilskuddet kan fordeles til elever i bha.kl. - 9.klassetrin, der ikke er

fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse.

 

Efter samme regler ydes der tilskud til nedbringelse af forældrebetalingen for

SFO-betaling for elever i børnehaveklasse - 3. klasse.

 

Ansøgningsmateriale udleveres umiddelbart efter sommerferien, og ansøgnings-

fristen fremgår af den vejledende skrivelse.

 

Fripladsmidlerne vil kun kunne fordeles blandt de elever, for hvem der er indsendt ansøgning rettidigt til skolen. Da det samlede puljebeløb er meget beskedent, er der desværre ikke mulighed for at alle ansøgere kan komme i betragtning.

 

Eventuel udbetaling af fripladstilskud finder sted ultimo januar måned.